UDSOLGT – YOGA, VANDRING og KULTUR uge 15 4.-11. april – 2026

Efter en lang vinter er det skønt – til foråret – at komme til lunere himmelstrøg og arbejde med sig selv og sin krop. Der er morgen og aften yoga v/Charlotte Dissing Therkelsen. 2 overnatninger i Atlasbjergene med vandreture og i ugens løb er der udflugter, hvor du vil opdage hvordan kulturen i det sydlige Marokko former sig. Det er modsætningernes land – du vil helt sikkert se noget du ikke før har oplevet

Rejseleder: Marianne Elallafi Leth
Underviser: Charlotte Dissing Therkelsen

Afrejse fra København til Agadir lørdag d. 4. april 2026
Hjemkomst til København fra Marrakech lørdag d. 11. april 2026

Her er noget af det I kan forvente i løbet af ugen

  • 14-16 timers professionel yoga- og afspænding v/Charlotte
  • 2 overnatninger i Atlasbjergene
  • 2 x vandretur i Atlasbjergene nær Imouzzar – Ali er guide
  • ophold i “dar Lahmadate” – vores hus i landsbyen
  • oplev det lokale i landsbyen Lahmadate
  • fantastiske, marokkanske måltider tilberedt af landsby kvinder
  • Tid til hyggeligt samvær og alene tid hvis det ønskes
  • afsluttende dag i Marrakech

Vi rejser max 18 personer sammen. Vi bor i “Dar Lahmadate” i Lahmadate som er en typisk marokkansk landsby 40 km øst for Agadir. Huset er omdrejningspunkt for ugens aktiviteter: Yoga, måltider, socialt samvær og udgangspunkt for udflugter.

Pris for hele turen incl. alt: fly tur/retur, transport i Marokko i lejede biler, kost/logi hele ugen, 2 overnatninger i bjergene, frokoster på udflugter, frugt og snack ad libitum. Guide på vandreture i bjergene
14-16 timer yoga og afspænding fordelt over ugen:

13.000kr.

Ikke inkluderet i prisen:
Rejseforsikring
Frokost i Taghazout torsdag
Aftensmad i Marrakech den sidste aften

Indkvartering er i 2 personersværelser i enkeltsenge. Eneværelse kan fås mod ekstra betaling på kr 2000 (gælder ikke de to overnatninger i bjergene)

For tilmelding se HER

Der udsendes et udførligt info brev ca 2 måneder før afrejse.

Ved evt. spørgsmål kontakt:
Marianne Elallafi Leth
Mobil 50740360,
mail: info@marokkoindefra.dk

Spørgsmål vedr. yoga rettes til:
Charlotte D. Therkelsen
mail: charlotte@yogabyheart.dk

Dette er ugens program, men ændringer kan forekomme da vi endnu ikke kan være sikre på flytider

LØRDAG
Afgang med fly fra Københavns lufthavn til Agadir (flytider er endnu ikke tilgængelige) – vi kører til landsbyen Lahmadate i biler og I indlogeres i Dar Lahmadate.
Sen frokost – gåtur i landsbyen – intro til YOGA – aftensmad

SØNDAG
YOGA 7.30-9.00 – morgenmad – tur til Ouled Teima, hvor der er marked, cafe med kager m.m. I kan opleve det “uberørte Marokko” – frokost – YOGA 17-18.30 – aftensmad

MANDAG
YOGA 7.00-8.30 – morgenmad – tur til Taroudant (en gammel kongeby som også kaldes Mini Marrakech) – oplev souken – froskost i Complexe El Kasbah – tur med hestevogn og evt et besøg hos tæppehandleren – tilbage i Lahmadate er der YOGA 17.30-19 – aftensmad

TIRSDAG
YOGA 7.30-9.00 – morgenmad – pakker bilerne og kører mod Atlasbjergene til Immouzzer – vandrer – spiser medbragte sandwich – kører videre til et nærtliggende hotel og indlogeres der – måske er der tid til at hoppe i poolen – YOGA/AFSPÆNDNING  – aftensmad på stedet

ONSDAG
YOGA 7.30-9.00 – morgenmad på hotellet – dagen byder på en 4-5 timers vandretur med Ali som guide  –  YOGA/AFSPÆNDING – aftensmad på hotellet.

TORSDAG
YOGA 7.30-9.00  – morgenmad på hotellet – vi kører fra hotellet efter morgenmaden – næste stop er Taghazout, en by ved Atlanterhavet med surf/fiskerkultur – i finder selv et sted at spise frokost – brug eftermiddagen på hygge/badning/vandretur ved langs havet etc – hjemme i Lahmadate er der YOGA/AFSPÆNDING – aftensmad

FREDAG
YOGA 7.30-9.00 – morgenmad – Hamam i Ouled Teima, det offentlige bad hvor vi bliver skrubbet rene  – frokost i Lahamadate – YOGA 17.00-18.30 – aftensmad – pakke og gøre klar til afrejse næste morgen

LØRDAG
Morgenmad – afgang med bus til Marrakech kl 9.00 (Marianne tager ikke med) – efter ankomst går I sammen til en seværdighed – fri eftermiddag/aften – I finder selv et sted at spise aftensmad – I mødes ved bussen som kører jer til lufthavnen i Marrakech – flytider oplyses senere.

Jeg hedder Charlotte Dissing Therkelsen.

Jeg underviser i yoga, primært Hatha yoga, men også med inspiration fra andre yogaformer. Siden 2012, hvor jeg blev færdig med min første toårige yogauddannelse, har jeg undervist forskellige yogahold for AOF på fuld tid, og jeg elsker det.
I 2025 uddannede jeg mig til Yinyogalærer hos Trine Hedegaard. Her ud over har jeg løbende taget forskellige kurser, for hele tiden at udvikle mig som underviser og blive bedre til at formidle yoga til dig.

I undervisningen vægtes både lange dybe stræk (yin), mere styrkeprægede øvelser(yang), åndedrætsøvelser og afspænding. Vi kommer til at lave korte meditationer og forsøger derved at blive bedre til at være i nuet og lytte til det der dukker op, når tankerne om hverdagens gøremål træder i baggrunden.

Jeg prioriterer en grundig guidning ind i stillingerne. Der vil være god tid i hver enkeltstilling og hvis der er brug for det, varieres undervisningen, så alle får mest muligt ud af sinyogapraksis. Yoga er for alle, uanset alder, køn, baggrund og smidighed. Alle kan være med.

Yoga er et system, hvis formål er at forene os selv med vores højere kræfter både fysisk og mentalt. Vi søger at opleve kroppen og sindet og finde glæden i nuet.

På denne rejse vil morgenyogaen både byde på bevægelse i takt til åndedrættet (flows) og dybe statiske stræk. Eftermiddagstimerne bliver mere afslappende og reflektive. Både morgen- og aftensessionen afsluttes med afspænding eller meditation.

Vi beder dig om at medbringe egen yogamåtte, 2 yogablokke, et yogabælte eller andet bånd på ca. 2 m. samt andre hjælpemidler, hvis der er andet du plejer at bruge.
Vi laver yoga under åben himmel, så tag en trøje og et par sokker med, det kan være køligt om morgenen.

Skriv til os