Påklædning

Hvad ta´r man på i Marokko? Det afhænger af hvor du befinder dig.

Marokko er et muslimsk land med mange traditioner og leveregler, som er anderledes end dem vi kender her i den vestlige verden

Religionen fortolkes mere eller mindre frit af marokkanerne. Det ses tydeligt på deres måde at klæde sig.
Nogle går klædt som os, andre meget tildækkede og langt størstedelen i traditionel marokkansk tøj, som er djellaba.
Når man som turist kommer til et varmt land, som Marokko oftest er, fristes man til at smide alle kludene og nyde solen. Det kan man sagtens ved strandene og i Agadir, som er Marokkos største badeferie by. Alle andre steder er det god stil, at respektere kulturen.
Klæd dig derfor anstændigt, kjoler/busker til knæene. Bluser/kjoler som dækker skuldrene
Hjemme i huset er det okay at sole sig, men “uden for murene” er det på med tøjet.