UDSOLGT – POPKNIT I MAROKKO uge 14 3. – 10. april 2027

en uge med POPKNIT strik og oplevelser sammen med andre strikkeentusiaster. der er garanti for frække farvesammesætninger – både i det marokkanske gadebillede og i Katja Dyrbergs strikkeunivers

Rejseleder: Marianne Elallafi Leth
Underviser: Strikkedesigner Katja Dyrberg POPKNIT

UGE 14 – 2027
Afrejse fra København lørdag d. 3. april 2027 om formiddagen til Agadir
Hjemrejse lørdag d.10. april 2027 o eftermiddagen fra Agadir til København

Her er noget af det I kan forvente i løbet af ugen

  • min. 15 timers undervisning i strikning v/Katja Dyrberg
  • tur til Atlasbjergene med guidet tur
  • overnatning ved Atlanterhavet
  • en dag i Taghazout (surf/fiskerby) ved Atlanterhavet
  • hammam – skidtet skal skrubbes af i det lokale badehus
  • kunsthåndværkermarked Kasbat Souss
  • lokale markeder og mere turistede markeder
  • ophold i “dar Lahmadate” – vores hus i landsbyen
  • fantastiske, marokkanske måltider tilberedt af landsby kvinder
  • evt. andet

Vi rejser max 20 personer sammen. Vi bor i “Dar Lahmadate” i Lahmadate som er en typisk marokkansk landsby 40 km øst for Agadir. Huset er omdrejningspunkt for ugens aktiviteter: Strikkeundervisning, måltider, snak, socialt samvær og udgangspunkt for udflugter.

Pris for hele turen incl. alt: fly Købehavn – Agadir tur/retur, transport i Marokko i lejede biler, kost/logi hele ugen, 1 overnatning ved havet,  frokoster på udflugter, frugt og snack ad libitum, flaske drikkevand, 15 timers undervisning fordelt over ugen v/Katja Dyrberg

tillæg for enkeltværelse er kr 2000.

13.500 kr.

For tilmelding se HER

ved tilmelding betales et depositum på kr 4000.
Restbeløbet betales ca 2 mdr før afrejse.

Et mere detaljeret program kommer senere og der udsendes udførlig infobrev 2 måneder før afrejse
Ved evt. spørgsmål kontakt:

Marianne Elallafi Leth
Mobil 50740360

mail: info@marokkoindefra.dk

Uge 14 – 3. – 10. april  2027

Dette er et ca program da meget kan ske

LØRDAG
Rejse og ankomst dag – indkvartering – intro/præsentation

SØNDAG
Morgenmad – gåtur i landsbyen Lahmadate – frokost – STRIK 14-17 – aftensmad

MANDAG
Morgenmad  – tur til den nærliggende by Ouled Teima, hvor der er marked og arbejdsliv, her kan der hæves penge – frokost – STRIK 15-18 – aftensmad

TIRSDAG
morgenmad – STRIK 2 timer – afgang til Taroudant – frokost i Complexe el Kasbah – besøg tæppehandleren, oplev marked, gammel bymur m.m. – hjem til aftensmad i Lahmadate

ONSDAG
Morgenmad – kl 9 kører vi mod Atlasbjergene, en køre tur på ca 2 timer til Imouzzer. her møder vi Ali som guider en gåtur på ca 2 timer – spiser frokost her – turen går mod havet hvor vi ankommer til overnatningssted sidst på eftermiddagen – indkvartering på overnatningssted – aftensmad.

TORSDAG
morgenmad på overnatningsstedet – STRIK i 2 timer – afgang til Taghazout ved Atlanterhavet (find selv et sted at spise frokost) nyd havet, den skønne kystby og stranden – aftensmad i Lahmadate

FREDAG
Morgenmad –  STRIK 10-13 – frokost – STRIK 2 timer – Hamam i Ouled Teima, det offentlige badehus hvor vi skrubbes rene – aftensmad i Dar Lahmadate –

LØRDAG
Morgenmad – afgang med bus til Kasbat Souss, et kunsthåndværkermarked i Agadir – shopping af det sidste og frokost – bussen kører jer til Agadir lufthavn, hvorfra I flyver hjem til Købehavn – ankomst om aftenen.

Strikdesigner KATJA DYRBERG

Med en baggrund som strikker gennem mere end 30 år, en Bachelor i håndarbejde og en folkeskolelærerkarriere på 15 år bag sig er fagligheden på plads både når det kommer til formidling, tilskæring og udregninger. Til hverdag står Katja Dyrberg bag Popknit, som designer og udgiver af strikkeopskrifter med et twist. Kærligheden for farver, strukturer og ikke mindst det at lære noget nyt afspejles i anderledes designs, der båder er visuelt smukke og sjove at strikke.

 

 

OM UGENS STRIKKEUNDERVISNING

Med udgangspunkt i vores omgivelser på rejsen, skal vi udforske den flerfarvede strikketeknik “Intarsia” (gobelinstrik), selv designe farverige diagrammer, der skal strikkes ind i “ugens strikkeopgave” – en lille taske, der gør brug af flere teknikker.