UDSOLGT – KREATIV STRIK, YOGA & KULTUR uge 44 24. – 31. oktober 2026

Stine Hoelgaard har “garn i blodet”. Denne uge er for dem som gerne vil kombinere “nørkleri” med fysisk aktivitet. Ugen byder på daglig STRIKKEundervisning v/Stine Hoelgaard og YOGA v/Winnie Keil Herlevsen

Rejseleder: Marianne Elallafi Leth
Underviser i strik: Stine Hoelgaard Johansen
Underviser i yoga: Winnie Keil Herlevsen

Afrejse fra København til Marrakech eller Agadir lørdag d. 24. oktober 2026
Hjemkomst fra Agadir til København lørdag d. 31. oktober 2026

Her er noget af det I kan forvente i løbet af ugen

  • 15 timers undervisning i strikning v/Stine
  • 10 timers undervisning i yoga v/Winnie fordelt over dagene
  • besøg i “Medina d´Agadir” (inspiration til mønstre).
  • lokalt marked
  • Kasbat Souss (kunsthåndværker marked).
  • frokost i Kasbat Souss
  • 1 overnatning i Tamraght ved havet.
  • hammam – skidtet skal skrubbes af i det lokale badehus
  • ophold i “dar Lahmadate” – vores hus i landsbyen
  • fantastiske, marokkanske måltider tilberedt af landsby kvinder
  • Tid til hyggeligt samvær og alene tid hvis det ønskes

Vi rejser max 20 personer sammen. Vi bor i “Dar Lahmadate” i Lahmadate som er en typisk marokkansk landsby 40 km øst for Agadir. Huset er omdrejningspunkt for ugens aktiviteter: Yoga, måltider, socialt samvær og udgangspunkt for udflugter.

Senere afgøres det om udrejse flyvning bliver til Agadir eller Marrakech.

Pris for hele turen incl. alt: fly tur/retur, transport i Marokko i lejede biler og bus, kost/logi hele ugen, overnatning i Tamraght ved havet, besøg på kunsthåndværkermarked og “Medina d´Agadir” incl. frokost, hamam, frugt og snack ad libitum, 15 timers strikkeundervisning og 10 timer yoga og afspænding fordelt over ugen:

13.500 kr.

For tilmelding se HER

Der udsendes et udførligt info brev ca 2 måneder før afrejse.

Ved evt. spørgsmål kontakt:
Marianne Elallafi Leth
Mobil 50740360,
mail: info@marokkoindefra.dk

KREATIV STRIK, YOGA & KULTUR uge 44 2026

Lørdag 24/10
Afgang fra Københavns lufthavn til Marrakech eller Agadir lufthavn. Fra  lufthavnen køres I i bus til “Dar Lahmadate” i landsbyen Lahmadate – (ankomst tidspunkt afhænger af hvilken lufthavn der flyves til)

Søndag 25/10
Morgenmad – gåtur i landsbyen, hvor vi skal indsamle de første indtryk – opstart på strikkeundervisning – frokost – videre arbejde (i alt 3 timer) – YOGA – aftensmad

Mandag 26/10
YOGA – Morgenmad – tur til den nærliggende by Ouled Teima, hvor der kan hæves penge og måske skal der købes nogle materialer til det videre arbejde – frokost – STRIK (3 timer) – aftensmad

Tirsdag 27/10
Morgenmad – vi pakker den lille kuffert, hopper i bilerne og tager på en to dages tur. Første stop er “Medina d´Agadir” hvor der skal hentes inspiration til mønstre – frokost i “Kasbat Souss” og derefter er der tid til kunsthåndværk-shopping – vi kører videre til Tamraght ved Atlanterhavet – indkvartering på overnatningsstedet YOGA – aftensmad.

Onsdag 28/10
YOGA – morgenmad på overnatningsstedet – STRIK (2 timer) – vi tjekker ud og tager til Taghazout 4 km længere nordpå – frem til sidst på eftermiddagen er der egentid (find selv et sted at spise frokost) – aftensmad hjemme i Lahmadate.

Torsdag 29/10
YOGA – morgenmad – STRIK (3 timer) – frokost – STRIK (2 timer) – aftensmad

Fredag 30/10
Morgenmad – vi kører til Taroudant og oplever den gamle by med marked og alm. byliv – frokost i “Complexe El Kasbah” – hjem til Lahmadate – STRIK (2 timer afslutning) – aftensmad

Lørdag 31/10
YOGA – morgenmad – hamam (det ugentlige skrubbe bad) i Ouled Teima – frokost – afgang til lufthavnen i Agadir – fly til København

tak for denne gang – forhåbentlig med mange gode oplevelser i bagagen

 

 

STINE HOELGAARD JOHANSEN

Stine er denne uges underviser. Hun er uddannet strikke- og hækledesigner, og i hendes lille firma arbejder hun alsidigt med en kombination af strikke og hækledesigns til forskellige garnfirmaer og ugeblade. Hun underviser på Tekstilformidler Uddannelsen og forskellige workshops.

I hendes fritid har garnet også en central rolle. Stine eksperimenterer gerne med de garnrester hun har tilovers fra diverse opgaver. Det bliver både til restdesigns i strik og hækling, men også til spændende og eksperimenterende arbejde med sammensætning af forskellige strikketeknikker til unikastrik.

Stine vil gerne invitere dig med på en rejse ind i hendes fritid, hvor farver & formerne, de varierende kvaliteter og strukturerne har en central rolle, og hvor du under kyndig vejledning selv kan strikke dig et ferieminde fra en skøn tur til Marokko

stinesvarehus.bigcartel.com

Læs om undervisningen i menupunktet UGENS UNDERVISNING

 

WINNIE KEIL HERLEVSEN

Winnie har hele livet lavet gymnastik og danset moderne dans.
i 2016 blev hun uddannet Hatha Yoga instruktør hos Simon Krohn og Siham Johannesen – Hamsa Yoga i København.
Winnie har siden haft 2-3 ugentlige hold og har sit eget yoga -GOYoga.dk.

læs om undervisningen i menupunktet UGENS UNDERVISNING

STRIK I UGE 44

Denne uges strik tager udgangspunkt i den gamle teknik Tofarvet rib. En teknik som giver rig mulighed for at eksperimentere og varierer både i sammensætning og farver, stærkt inspireret af Marokkos flotte og dekorative håndværk, mosaik/fliser, træskærer arbejde m.m.

Der lægges op til, at vi i denne uge, strikker 2 unikke produkter, en lille pung/projektpose og et par skønne, lune vanter. 

 

YOGA I UGE 44

“GoYoga er for ALLE – du behøver ikke at have erfaring med yoga for at være med. jeg guider tydeligt alle stillinger og bevægelser.
En yogaklasse er bygget op så stort set alle muskelgrupper bliver berørt.
Yoga er selverfaring og har ikke et endegyldigt resultat. Det handler om at komme ud af hovedet og ned i kroppen. Vi er alle forskellige og yoga tager udgangspunkt i der hvor den enkelte er. Yoga vækker kroppen og strækker den både smidig og stærk. Det giver fysisk velvære, ligesom du vil føle dig mere levende, energisk og finde mental ro.
Der vil også være fokus på balance, hvilket også styrker de mange små muskler omkring leddene – det vil gøre dig stærkere.

I denne uge vil der naturligvis være specielt fokus på “strikkemusklerne” – stive nakker, ømme arme og rygge der trænger til et stræk.

Alle yogatimer sluttes af med afspænding.”

Skriv til os