MAROKKOS FORMER & FARVER I STRIK uge 21 17. – 24. maj 2025

Stine Hoelgaard har “garn i blodet” og har du, ligesom Stine, lyst til at lege med farver og selv at tage teten på dit strik, så er jeg sikker på at en uge med Marokkos former & farver i strik, lige er noget for dig – Lær at strikke 2 farvet rib og gobelin strik.

Rejseleder: Marianne Elallafi Leth
Underviser i strik: Stine Hoelgaard Johansen

Afrejse fra København til Marrakech lørdag d. 17. maj 2025
Hjemkomst til København fra Marrakech lørdag d. 24. maj 2025

Her er noget af det I kan forvente i løbet af ugen

  • 15 timers undervisning i strikning v/Stine
  • ophold i “dar Lahmadate” – vores hus i landsbyen
  • fantastiske, marokkanske måltider tilberedt af landsby kvinder
  • hammam – skidtet skal skrubbes af i det lokale badehus
  • besøg hos den lokale væver
  • Tid til hyggeligt samvær og alene tid hvis det ønskes
  • Udflugt til Taghazout ved Atlanterhavet
  • frokost i Taghazout
  • besøg på markeder
  • 1 overnatning i Marrakech
  • besøg i “Den Hemmelige Have” i Marrakech.
  • besøg i “Palace Badii” i Marrakech
  • tid til yderligere oplevelser på egen hånd i Marrakech

Vi rejser max 20 personer sammen. Vi bor i “Dar Lahmadate” i Lahmadate som er en typisk marokkansk landsby 40 km øst for Agadir. Huset er omdrejningspunkt for ugens aktiviteter: Strik, måltider, socialt samvær og udgangspunkt for udflugter.

Pris for hele turen incl. alt: fly tur/retur, transport i Marokko i lejede biler og bus, kost/logi hele ugen, overnatning i Marrakech, entre til to seværdighed i Marrakech, frugt og snack ad libitum, 15 timers strikkeundervisning fordelt over ugen:

12.500 kr.

Flg. er IKKE inkluderet i prisen: 1 x frokost og 1 x aftensmad i Marrakech

For tilmelding se HER

Der udsendes et udførligt info brev ca 2 måneder før afrejse.

Ved evt. spørgsmål kontakt:
Marianne Elallafi Leth
Mobil 50740360,
mail: info@marokkoindefra.dk

MAROKKOS FORMER & FARVER I STRIK uge 21 2025

Lørdag 17/5
Afgang fra Københavns lufthavn til Marrakech lufthavn.  Fra  lufthavnen kører I i bus til “Dar Lahmadate” i landsbyen Lahmadate – efter indkvartering er det go´nat

Søndag 18/5
Morgenmad – gåtur i landsbyen, hvor vi skal indsamle de første indtryk med øjne og kamera – opstart på strikkeundervisning – frokost – tur til den nærliggende by Ouled Teima, hvor der kan hæves penge og måske skal der købes nogle materialer til det videre arbejde – aftensmad

Mandag 19/5
Morgenmad – STRIK (3 timer) – frokost – besøg hos lokal væver i Lahmadate – aftensmad

Tirsdag 20/5
Morgenmad – afgang til Kasbat Souss i Agadir, et kunsthåndværkermarked med mange fristelser og arbejdende folk – videre til Taghazout ved havet nord for Agadir, her spiser vi frokost, nyder livet, hopper i bælgerne og strikker en pind – aftensmad hjemme i Dar Lahmadate

Onsdag 21/5
Morgenmad – STRIK (3 timer) – frokost – STRIK (3 timer) – aftensmad.

Torsdag 22/5
Morgenmad – hamam i Ouled Teima, det gamle skidt skal skrubbes af – frokost – STRIK (3 timer) – aftensmad – gøre klar til afrejse næste morgen

Fredag 23/5
Morgenmad – tidlig afgang med bus til Marrakech – efter ankomst går vi sammen til overnatningsstedet. hvor vi indkvarteres – vi går gennem byen til “Den Hemmelige Have” som I nyder så længe I vil – Resten af dagen er fri og I finder selv et sted at spise aftensmad

Lørdag 24/5
Morgenmad på overnatningsstedet – frem til kl 16 har I fri til at gøre hvad I vil. Det er muligt at nå en ekstra seværdighed hvis I har lyst – kl 16 går vi samlet til “Palace Badii” Derefter går vi til det jødiske marked –  kl 19 spiser vi fælles aftensmad – afgang med bussen til lufthavnen – flyafgang til København

tak for denne gang – forhåbentlig med mange gode oplevelser i bagagen

 

 

STINE HOELGAARD JOHANSEN

Stine er denne uges underviser. Hun er uddannet strikke- og hækledesigner, og i hendes lille firma arbejder hun alsidigt med en kombination af strikke og hækledesigns til forskellige garnfirmaer og ugeblade. Hun underviser på Tekstilformidler Uddannelsen og forskellige workshops.

I hendes fritid har garnet også en central rolle. Stine eksperimenterer gerne med de garnrester hun har tilovers fra diverse opgaver. Det bliver både til restdesigns i strik og hækling, men også til spændende og eksperimenterende arbejde med sammensætning af forskellige strikketeknikker til unikastrik.

Stine vil gerne invitere dig med på en rejse ind i hendes fritid, hvor farver & formerne, de varierende kvaliteter og strukturerne har en central rolle, og hvor du under kyndig vejledning selv kan strikke dig et ferieminde fra en skøn tur til Marokko

stinesvarehus.bigcartel.com

Læs om undervisningen i menupunktet UGENS UNDERVISNING

STRIK I UGE 21

Marokko er et mekka at skønne former og fantastiske farvekombinationer. På denne strikkerejse præsenteres du for forskellige strikketeknikker, med fokus på netop disse to elementer. Du kommer blandt andet strikke en projektpose i den klassiske teknik tofarvet rib, hvor der er uendelige muligheder for at kombinere de simple masker, ret og vrang i egne sammensatte mønstre og ikke mindst farver.

Derudover skal du prøve kræfter med Intarsia/Gobelinstrik, som er en teknik, der gør det muligt at indfange Marokkos former i en naturalistisk eller mere abstrakt sammensætning.

Til begge teknikker henter vi inspiration i det vi ser omkring os, og det store udvalg at garnrester, som står til din rådighed. Det hele krydres at fif og fede strikkefiduser fra ugens strikkeunderviser, Stine Hoelgaard Johansen.

Det er vigtigt at du som deltager, er indstillet på at eksperimenter med de forskellige teknikker og lege med garntyper og farvevalg. På den måde kan hele holdet inspirere hinanden.

Så har du lyst til at lege med farver og selv at tage teten på dit strik, så er jeg sikker på at en uge med Marokkos former & farver i strik, lige er noget for dig.

Skriv til os