fuldtids maler

og underviser


JANE SUSANNE ANDERSEN

Jane Susanne Andersen er billedkunstner, freelance-underviser og forfatter til to børneromaner. Hun er uddannet lærer fra Den frie Lærerskole i Ollerup, hvor hendes speciale var en undersøgelse af, hvordan man kan omsætte kunsthistorie til praktisk undervisning. Siden 1998 har hun undervist i maleri og kunstneriske processer primært på højskoler, billedskoler og på malekurser for voksne. Sideløbende har hun udviklet sin egen kunstneriske praksis og debuterede på Kunsternes Påskeudstilling i 2004. Hun er leder og underviser på Billedskolen i Ulstrup. 
Janes tilgang til maleri er det legene og eksperimenterende, når hun arbejder med egne malerier bliver de til i en vekslen mellem opbygning og nedbrydning. Hun påbegynder (næsten) altid sine malerier med farver, hun selv bliver provokeret af. Farver der skærer i øjnene og ligefrem kan synes grimme. Farvesammensætningen skal ikke absolut være smuk, selvom det heller ikke er målet at gøre den grim. Hun forsøger nærmere at lave farvesammenstød, der måske betyder, at man opdager nye former og sammenhænge. Jane har en stor indsigt i kunsthistorien og sampler elementer fra kendte malerier ind i egne billeder, så der på den måde opstår spændende fortolkninger af moderne identitet.